Det kan I søge til
Velliv Foreningen vil styrke arbejdsfællesskab, trivsel og arbejdsglæde og forebygge mentale sundhedsudfordringer på flere private virksomheder, selvejende organisationer, interesseorganisationer, NGO’er og lignende fra samme branche.
I kan søge til at
- Udvikle nye metoder eller værktøjer til en branche eller til flere virksomheder
- Afprøve disse metoder eller værktøjer
- Justere kendte metoder til en bestemt branche eller til flere virksomheder
- Implementere og udbrede allerede velafprøvede metoder og værktøjer.
Indsatserne tager afsæt i konkrete udfordringer og behov indenfor en specifik branche.
Mindst fem arbejdspladser
Der skal indgå minimum fem arbejdspladser i et projekt og gerne flere. Velliv Foreningen ser gerne ansøgninger udformet som pilotprojekter, hvor et nyt initiativ, nye metoder eller værktøjer afprøves med henblik senere opskalering og udbredelse. Velliv Foreningen prioriterer projekter organiseret som partnerskaber mellem f.eks. brancheforeninger, virksomheder, arbejdsmarkedsorganisationer og andre relevante aktører. Der vil i forbindelse med de fleste ansøgninger blive tilført ekstern kvalitetssikring og evaluering.
Fokusområder
Brancheindsatserne kan rette sig mod:
- Hele arbejdspladsen
- Lederne
- Unge og førstegangsansatte
- Seniorer og overgangen til pensionistliv